BØRSTLISTER
Børstelister har mange anvendelsesmuligheder. Traditionelt er disse lister blevet anvendt til tætning af døre og porte imod snavs og lyd. Det mest gængse anvendelsesområde for børstelister er beskyttelse og føring af arbejdsemner under flytning samt enklere afskrabning af transportbånd. En større type af børstelister er børsteplader, der anvendes i forskellige former i bl.a. stansemaskiner til plader.

Der findes i dag to grupper af børstelister, som vi benævner strippet børsteliste eller stanset børsteliste. En strippet børsteliste bygger på, at man har en pladekerne, hvori børsten er monteret. Her kan man ofte supplere børstelisten med en aluminiumsholder af forskellig konstruktion. En stanset børsteliste bygger på, at man fæstner børsten i en plastikkerne, og her findes der mange modeller som standard, men det er også nemt at fremstille en børste efter ønskede dimensioner. Her har vi også mulighed for at fremstille formstøbte kerner for at optimere børsten. Den stansede børsteliste findes også i en fleksibel variant, som har den fordel, at den er bøjelig, og at den ligger på en rulle, hvilket medfører minimalt spild. Et godt eksempel på anvendelse af en fleksibel børsteliste er ved kabelgennemføring samt tætning af vinduer.

Hvilken børste man skal vælge, afhænger af børstens tiltænkte funktion og omgivelser. Valgmulighederne er uendelige, hvad angår udformningen af børstelister samt børstematerialer. Sammen med jer sikrer vi, at I får den rigtige børste til jeres formål. Igennem det rette valg af kerne og børstemateriale kan vi også udarbejde et certifikat til levnedsmiddelgodkendelse og brandklasse. Børsten til containertætning er et vellykket projekt, hvor vi sammen med vores kunder har formået at udvikle en børste, som mange har kunnet se formålet med.